En profilfilm er et værktøj til at skabe en inspirerende præsentation af din virksomhed. Det er en unik mulighed for med videoproduktion at fortælle din historie og præsentere dit brand på en engagerende måde.
Ved at få lavet en profilfilm kan du præsentere mange forskellige budskaber og indlejre værditilbud til potentielle kunder i indholdet.
Hvad er en profilfilm?
En veludført profilfilm kan fokusere på forskellige aspekter af din virksomhed, herunder dine værdier, mission, vision, arbejdsmiljø og de unikke egenskaber og værditilbud, der adskiller din virksomhed fra konkurrenterne.
Med en kombination af inspirerende stemningsskud fra forskellige steder i virksomheden og visning af medarbejderne i deres dagligdag kan du skabe en autentisk fremvisning af jeres arbejde, hvilket fanger seernes opmærksomhed og vækker deres interesse.
Hvordan producerer vi profilfilm?
Vores formål er, at I skal få det bedst mulige videoindhold. Derfor gennemgår vi altid følgende proces, så vi er sikre på, at kvaliteten altid er i top, og at vi får alle detaljer med i overvejelsesfaserne.
Opstartsmøde
På opstartsmødet fastlægger vi retningen for projektet. Vi får styr på, hvilken type videoprojekt(er) I skal bruge, hvem der skal involveres, og hvor det skal optages. Derudover laver vi en indledende plan for, hvad der skal optages. Vi vejleder jer om de bedste valg ud fra vores tidligere erfaringer.
Optagelser
På den aftalte optagelsesdag sender vi minimum to personer til den aftalte lokation. De vil her bruge den nødvendige tid på at sikre, at de får alle de bedste skud og vinkler. Det kan bl.a. involvere droneskud, interviews, stemningsbilleder og meget andet.
Klipning og redigering af video
Herefter sætter vi gang i redigeringen, hvor vi klipper og sammensætter de bedste skud fra optagelsen. Vi inkluderer også musik, undertekster, effekter mm. efter aftale med jer, og vi kan f.eks. også lave forskellige versioner. Vi sørger desuden for, at alle valg er i overensstemmelse med jeres brand og ønsker.
Revision og levering
Når redigeringen er færdig modtager I videoen fra os. Herefter kan I vurdere, om der er noget, I vil have ændret, tilføjet eller fjernet. Når vi har modtaget eventuelle rettelser fra jer, fikser vi dem hurtigt. Herefter modtager I det færdige produkt, og I kan nu dele det på alle relevante platforme.