Privatlivspolitik

Senest opdateret: 22. juli 2026

Denne politik forklarer, hvordan Jysk Webbureau ApS ("vi", "os") behandler personoplysninger, når du besøger vores hjemmeside, kontakter os, bliver kunde hos os eller søger job hos os.

Dataansvarlig

Jysk Webbureau ApS CVR: 42439959 Klostergade 28, 4., 8000 Aarhus C E-mail: dav@jyskwebbureau.dk Telefon: +45 6917 6910

Driver eller hoster vi en hjemmeside eller et system for en af vores kunder, er det kunden og ikke os, der er dataansvarlig for de oplysninger, du afgiver der. Skriver du alligevel til os, sender vi din henvendelse videre til den rette.

Cookies

Vores hjemmeside bruger cookies. Nødvendige cookies, der får siden til at fungere og holde den sikker, kræver ikke samtykke. Cookies til statistik og markedsføring sætter vi kun, hvis du giver samtykke i cookiebanneret, og du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage.

En fuld oversigt over de enkelte cookies, deres formål og levetid finder du i vores cookiedeklaration.

Når du kontakter os eller udfylder en formular

Skriver du til os, ringer du, eller udfylder du en formular – på vores hjemmeside eller på en social medieplatform – behandler vi dit navn, din e-mailadresse, eventuelt dit telefonnummer, dit virksomhedsnavn og din jobtitel samt indholdet af din henvendelse. Vi registrerer også, hvilken kanal eller kampagne henvendelsen kom fra. Udfylder du en formular på en social medieplatform, kan felterne være forudfyldt med oplysninger fra din profil der.

Vi bruger oplysningerne til at besvare din henvendelse og levere det, du har bedt om, og til at se hvilke kanaler der giver henvendelser. Grundlaget er vores legitime interesse i at kunne svare dem, der kontakter os, og i at vide hvad vores markedsføring giver. Fører dialogen frem mod en aftale, behandler vi oplysningerne som led i indgåelsen og opfyldelsen af aftalen.

Nyhedsbreve, tilbud og anden markedsføring sender vi kun, hvis du har givet et særskilt samtykke. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage, fx via afmeldingslinket i bunden af vores mails. Har du opgivet et telefonnummer, kan vi ringe til dig om din henvendelse.

Kunder, leverandører og samarbejdspartnere

Er du kontaktperson hos en kunde, leverandør eller samarbejdspartner, behandler vi navn, jobtitel, arbejdsmail, arbejdstelefon, korrespondance og oplysninger om aftaler, opgaver og fakturering. Oplysningerne har vi fra dig selv eller fra din arbejdsgiver.

Vi bruger dem til at indgå og opfylde aftalen, levere og supportere vores ydelser, fakturere og overholde de krav, lovgivningen stiller til os – navnlig bogføringsreglerne. Grundlaget er dels aftalen, dels vores legitime interesse i at kunne administrere samarbejdet, dels de retlige forpligtelser, vi er underlagt.

Jobansøgere

Søger du job hos os, opfordret eller uopfordret, behandler vi din ansøgning, dit CV, de øvrige oplysninger du sender os, og vores noter fra en eventuel samtale. Grundlaget er, at behandlingen er nødvendig for, at vi kan vurdere din ansøgning og eventuelt ansætte dig.

Send os ikke følsomme oplysninger som helbred, fagforeningsforhold eller religion, og heller ikke dit CPR-nummer. Vi har ikke brug for dem.

Hvor længe vi gemmer oplysningerne

Vi gemmer dine oplysninger, så længe vi har brug for dem til det formål, de blev indsamlet til – typisk mens vi er i dialog eller samarbejder, og en periode derefter, så vi kan besvare spørgsmål og håndtere eventuelle krav. Derefter sletter vi dem. Har du givet samtykke til markedsføring, gemmer vi dine oplysninger, indtil du trækker samtykket tilbage.

To perioder er fastsat af lovgivningen: regnskabsmateriale gemmer vi i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører, og ansøgninger fra kandidater, vi ikke ansætter, sletter vi senest 6 måneder efter, at rekrutteringen er afsluttet.

Hvem vi deler oplysninger med

Vi sælger ikke dine oplysninger og videregiver dem ikke til tredjeparter til deres egen markedsføring. Vi deler dem alene med de leverandører, der hjælper os med at drive vores virksomhed:

  • leverandører af hosting, IT-drift og de systemer, vi bruger til kunde-, projekt- og opgavestyring
  • leverandører af e-mail, kalender og filopbevaring
  • leverandører af webstatistik, annoncering og markedsføring
  • leverandører af automatisering og AI-værktøjer
  • vores revisor samt vores bogførings- og faktureringssystem

Vi indgår databehandleraftaler med de leverandører, der behandler personoplysninger for os, og de må kun behandle oplysningerne efter vores instruks. Enkelte modtagere, fx vores revisor og de annonceplatforme vi bruger, er selvstændigt dataansvarlige og behandler oplysningerne efter deres egne regler. Derudover videregiver vi oplysninger, hvis vi er retligt forpligtet til det, fx til myndigheder.

Nogle af leverandørerne behandler oplysninger uden for EU/EØS. Vi anvender i så fald leverandører, der er omfattet af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser eller en godkendt overførselsordning.

Vil du vide, hvilke konkrete leverandører vi bruger, eller hvilket overførselsgrundlag vi anvender, får du oplysningerne ved at skrive til dav@jyskwebbureau.dk.

Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, få rettet forkerte oplysninger, få slettet dine oplysninger, få begrænset behandlingen og få dine oplysninger udleveret i et maskinlæsbart format.

Du kan gøre indsigelse mod behandling, der sker på grundlag af vores legitime interesse – og altid, uden begrundelse, mod markedsføring. Har du givet et samtykke, kan du trække det tilbage lige så let, som du gav det. Det påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er sket forinden.

Der kan være betingelser og begrænsninger knyttet til rettighederne. Vil du gøre brug af dem, så skriv til dav@jyskwebbureau.dk.

Klage

Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, hører vi gerne fra dig først. Du har også altid ret til at klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, telefon 33 19 32 00, dt@datatilsynet.dk, datatilsynet.dk.

Kontakt og ændringer

Har du spørgsmål til denne politik, er du velkommen til at skrive til dav@jyskwebbureau.dk. Vi opdaterer politikken, når vores behandling ændrer sig. Den gældende version ligger altid her med angivelse af, hvornår den senest er opdateret.