Testimonialvideo - Hvilke fordele skaber en visuel kundeudtalelse?

Testimonialvideo - Hvilke fordele skaber en visuel kundeudtalelse?

Efter en årrække med svære tider i det danske såvel som internationale erhvervsliv, kræver det en øget indsats at fastholde et troværdigt og tillidsfuldt forhold til både nuværende og nye samarbejdspartnere. Vi har på få år både været igennem pandemi, forsynings- og energikrise samt inflation. Disse kriser fik de fleste til at stoppe op og kigge på deres nuværende situation, for at identificere hvor man bl.a. skal spare penge, tid eller ressourcer. Derfor har det aldrig været vigtigere at give jeres erhvervsrelationer en følelse af, at I fortsat er en partner, der er fornuftig, rimelig og til at stole på.

Skrevne kundeudtalelser har igennem de seneste år været at finde på de fleste moderne hjemmesider. Disse udtalelser kan variere meget i længde og relevans, men samtidig også i troværdighed. Testimonialvideoer har fundet deres plads i markedet, da de tilbyder en mere nærværende, relaterbar og autentisk oplevelse end den klassiske skrevne udtalelse. I en testimonialvideo bliver man præsenteret for en relation, som har haft en god erfaring ved at samarbejde med lige netop jeres virksomhed.

Se et eksempel på en testimonialvideo her:

Her får du fire konkrete grunde til, hvorfor man bør arbejde med testimonialfilm i sin markedsføringsstrategi:  

1. Øget troværdighed


Med disse film giver I potentielle kunder og samarbejdspartnere et reelt indblik i, hvilke erfaringer andre kunder har haft med jeres virksomhedsydelser, services eller produkter. Dette gælder både på B2C og B2B markedet, da alle uanset branche handler direkte med andre mennesker. Her er tillid en særdeles vigtig faktor, som alle personer har med i overvejelsen, før de påbegynder en dialog eller laver en transaktion. En præsentation af en virksomheds kompetencer og produkter gennem tekst, kan ofte være en kedelig fornøjelse, hvor læseren stopper halvvejs, specielt i visse brancher. Med en testimonialvideo kan beskrivelsen akkompagneres af små visuelle bidder, der løbende gennem videoen visualiserer jeres services for seeren. Dermed cementeres jeres ekspertise og gøres væsentligt mere spiseligt for modtageren. Dette, kombineret med kundens beskrivelse af deres oplevelse med jer, øger modtagernes opfattelse af jeres virksomhed som en troværdig leverandør indenfor jeres fagområde.

2. Fastholdelse af interesse


Video engagerer beviseligt seerne meget mere end traditionelt content i tekstformat. Når modtagerne har noget visuelt at se, bliver de mere stimuleret, end når de blot skal læse noget. Dette forårsager, at de bruger længere tid på at se jeres content, end de ellers ville. Derigennem bliver de i højere grad eksponeret for jeres budskaber, værditilbud og branding. Dermed er der større sandsynlighed for, at jeres budskaber trænger igennem til modtagerne og skaber stærke brandassociationer, der gør, at de husker jeres virksomhed og anskuer jer som en troværdig samarbejdspartner. Det fungerer især godt, hvis seerne kontinuerligt eksponeres for videomateriale over en længere periode, da det øger chancen for, at jeres virksomhed placeres forrest i kundernes bevidsthed.


3. Styrket omdømme


Ved at inddrage reelle mennesker, som taler positivt om jeres virksomhed i denne type content, styrker du jeres omdømme og præsenterer virksomheden som pålidelig samarbejdspartner. Her kan man med fordel have flere testimonialfilm liggende fra samarbejde med forskellige brancher, da det giver modtageren mulighed for at udforske de fagområder, der er mest relevante for dem. På engelsk kaldes dette koncept for ’Social Proof’. Budskaber ræsonnerer i væsentligt højere grad hos modtageren, når afsenderen af budskabet er en reel person, som de kan sætte et ansigt på, og som de ved er repræsentant for en succesfuld virksomhed. I modtagerens underbevidsthed styrker det fortællingen om, at jeres ydelser skaber en konkret værdi og håndgribelige resultater, som også kan gøre en forskel for dem.

4. Forøgelse af salg


Når potentielle nye kunder besøger jeres online platforme inden og efter et førstegangsmøde og ser jeres udtalelser fra glade samarbejdspartnere vil det give større lyst til at handle med jer. Vi kender alle det at skulle købe en vare på nettet i privaten, og man kan komme i tvivl om, virksomheden man handler med nu også er til at stole på. Her bevæger man sig typisk ind på Trustpilot og undersøger, hvad andre oplever i forhold til levering, service og kvalitet. Det samme sker når man som virksomhed skal købe et produkt af en anden virksomhed, men her vil man i større grad have behov for mere proof of concept, da der er tale om større beløb og dermed øget risiko.


En helstøbt marketingstrategi kræver, at man udnytter alle tænkelige muligheder for at udbrede sine vigtigste budskaber, styrke fortællingen om sin virksomhed i relevante markeder og fastholde sin tilstedeværelse i de vigtigste målgruppers bevidsthed. Her udfylder testimonialvideoer et tomrum, som der endnu er mange, der ikke udnytter. I kan derfor adskille jeres branding fra jeres konkurrenter, ved at fremvise jeres bedste samarbejder gennem testimonialfilm. De bedste resultater vil kunne ses ved at integrere det som en fast bestanddel i jeres markedsføringsstrategi i 2023 og fremadrettet, så potentielle kunder præsenteres for en fyldestgørende portefølje og kan udvælge det indhold, der er mest relevant for deres branche og virksomhed.

Vi kan også hjælpe dig i mål med dit næste projekt

Send os en besked med en kort beskrivelse af dine ønsker eller overvejelser. Så vil vi kontakte dig hurtigst muligt, og vi kan sammen afklare dine behov.

Send os en besked

Mange tak for beskeden. Vi vender tilbage hurtigst muligt.
Hovsa! Der skete en fejl ved indsendelsen af formularen.
Prøv igen.