Hvad er SEO?

SEO er ganske enkelt en forkortelse, der dækker over det engelske begreb ‘Search Engine Optimization’. På dansk oversættes det til ‘søgemaskineoptimering’. Dette koncept indebærer, hvor højt ens hjemmeside rangerer i søgemaskinernes algoritme, og dermed hvilken placering en hjemmeside opnår, når man søger på et bestemt ord, branche, service el.lign.

Som professionelt SEO Bureau hjælper vi vores kunder med at opnå både større organisk og betalt trafik.

I de følgende afsnit kan du læse mere om SEO og de parametre, der er vigtigst for, hvordan du når til tops i søgemaskinernes rangering.

Skær igennem kompleksiteten

Smuk Natur og Glade Gæster

Investeringer der giver mening

Botilbud for døve og personer med høretab

Sikker og komfortabel yachtsejlads

Automation & projektledelse

En loyalitetsapp til din kantine

Den helt rigtige kombination

Kultur, fest og Webdesign

Sikker, nem og stressfri flytning

Her bliver man inspireret

Hvad er formålet med SEO?

Formålet er simpelt, som virksomhed ønsker man at være det første, som en potentiel kunde får øje på, når de søger på din branche eller services. Det er uanset om man fokuserer på B2B eller B2C. Alle undersøgelser viser, at klikraten stiger eksponentielt, des højere placering man har.

Klikraten indebærer, hvor ofte der bliver klikket på en given placering på Google, hvilket holdes op mod det samlede antal af søgninger på det pågældende emne. Ser man på den overordnede statistik for samtlige søgninger på Google indikeres det, at placering #1 har en klikrate på 26,21%, #2 har en klikrate på 10,53, #3 har en klikrate på 6,81% osv. Som det ses, formindskes dette tal støt i takt med at placeringen falder. (Kilde: https://www.advancedwebranking.com/ctrstudy/)

Formålet med SEO er derfor, at sikre sin virksomhed en så høj placering som muligt på Google, for at forøge klikraten, således at flere potentielle kunder og interessenter ser hjemmesidens indhold.

Få en gratis analyse af din hjemmeside

Vi ringer dig op til en helt uforpligtende snak om din forretning og hvilket potentiale vi ser for jer på Google.

Tak!

Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Hvis du har nogen spørgsmål kan du altid fange os på +45 69 17 69 10 mandag til fredag fra 08:00 - 16:00.

Der gik noget galt...

Hvordan fungerer SEO?

Søgemaskiner såsom Google har algoritmer, der analyserer samtlige hjemmesider ud fra en række kendte og ukendte parametre. De analyser, som algoritmen foretager, bliver benyttet til at vurdere, hvor relevant indholdet er for det pågældende søgeord. De resultater, der vurderes som værende mest relevant for en specifik kombination af ord, er således dem, der ender med at rangere højest. Derudover lægger Googles algoritme stor vægt på det, der kaldes EAT (Ekspertise, Autoritet og Troværdighed). Derfor skal disse også være gennemgående temaer i det indhold, som figurerer på din hjemmeside.

Her på siden gennemgår vi nogle af de elementer, som det er vigtigst at fokusere på, hvis man vil opnå en god organisk placering på Google.

Indhold & Tekstforfatning

Hvis du ikke nævner de rigtige ord og emner på din side, kommer ingen til at finde den. Derfor er det altafgørende, at du har nogle relevante og spændende tekststykker, der relaterer sig til det arbejde, som din virksomhed laver. Dertil kan man optimere sin placering ved at strukturere sit indhold korrekt. Blandt andet skal de søgeord, som udgør de vigtigste emner for din virksomhed, gerne figurere i overskrifterne samt løbende i indholdet. Dog skal man undgå det såkaldte ‘keyword stuffing’, hvilke indebærer at inkorporere søgeordet så mange gange som muligt i en tekstparagraf. Gør man dette, vil det lede til at Google kategoriserer det som et forsøg på at manipulere algoritmen, hvilket i sidste ende vil have en negativ effekt på din ranking. Dermed sagt skal man selvfølgelig bruge søgeordet, det skal blot bruges med omhu og på en måde der reelt er relevant for læseren.

Linkbuilding

Dette går hånd i hånd med det førnævnte fokus på EAT. Linkbuilding er et stærkt værktøj til at adskille dig fra andre, som ikke benytter sig af dette trick. Du kan bl.a. benytte linkbuilding til at underbygge argumenter eller videregive nyttig information på din egen hjemmeside. Dette er med til at cementere din ekspertise, og fremvise at der er hold i dine argumenter. Vigtigst af alt er det dog, at andre linker til din side. Derfor er det en god idé at lægge megen flid i at producere noget godt indhold, som er nyttigt og brugbart for andre, da dette vil lede til mere ekstern linking.

Teknisk SEO

Dette begreb dækker over en lang række tekniske praksisser, som kun Google kender til fulde. Dog ved vi alligevel meget om, hvad der lægges vægt på, når Googles crawler-værktøjer og algoritme undersøger en hjemmeside. Teknisk SEO dækker bl.a. over: design, UX (brugeroplevelsen), loadingtid, brugervenligheden, sidens kode, at siden kan bruges fra flere enheder og meget andet. Det er f.eks. specielt vigtigt, at den webdesigner, der udvikler jeres hjemmeside, ved hvordan at forskellige elementer bedst indekseres, så det er let for algoritmen at forstå elementets formål og indhold. Vi anbefaler, at man får en professionelt uddannet til at optimere disse ting for sig, da det kræver særlige færdigheder for at vide, hvordan man bedst optimerer de tekniske aspekter ved SEO.

Vil du vide mere? Vi har både tekniske SEO-specialister og indholdsspecialister, der kan rådgive dig om, hvordan du får mest muligt ud af din SEO-strategi. Kontakt os her.

Udvalgte referencer

Værktøjer til din SEO indsats

Her finder du en liste over værktøjer og metoder, der gør det let for dig at starte på din rejse mod bedre digital synlighed. Nogle er mere tidskrævende og komplekse end andre, og du vil se de bedste resultater, hvis du vælger en holistisk tilgang, der inkorporerer det hele. Men alle skal starte et sted, og selv hvis du blot laver en lille smule, vil du stadig se væsentlige forbedringer af din placering!

Søgeordsanalyse

En søgeordsanalyse bør være et af de første skridt, som man foretager sig i sin stræben efter bedre søgemaskineplaceringer. Her undersøger du, hvilke emner og ord, som dine kunder søger på, når de er på jagt efter dine produkter eller services. Du har måske allerede en idé om, hvilke det drejer sig om, men måske du vil blive overrasket over ord og kategorier, som du ikke havde overvejet.

Teknisk analyse

Til dette punkt anbefaler vi, at I vælger en samarbejdspartner med stærk digital ekspertise med specielt fokus på hjemmesider. Det er vigtigt, at din SEO-partner har indgående kendskab til, hvilke ting der kan hindre Googles crawlerværktøj, og hvordan både frontend og backend opsættes på den mest hensigtsmæssige måde. Vil du selv starte processen, inden du kontakter en professionel? Så kan vi anbefale dig at åbne https://search.google.com/search-console/welcome. Her indsætter du blot din egen URL og bekræfter ejerskab, så kan du se hvorvidt, at alle elementerne på din side er indekseret korrekt. Såfremt at alle elementer er indekserede, betyder det, at det har været muligt for Googles crawlerværktøj at læse alle elementerne, og du har dermed allerede taget første skridt mod en fuldt SEO-optimeret hjemmeside.

Har du brug for hjælp til det tekniske? Som professionelt SEO Bureau har vi en række specialister, der sidder klar til at hjælpe dig med at regne ud, hvordan du kommer til tops i din branche ved at udnytte potentialet i SEO.

Google Pagespeed Insights

Dette værktøj fra google kan give dig et godt basisoverblik over, hvordan din side rangerer ifht. Opsætning, SEO, loadingtid og meget andet. Det er ikke fyldestgørende, og du vil opnå meget bedre resultater med eksperter, der ved præcis hvilke parametre, der skal lægges vægt på. Men det er et godt sted at starte med at få en grundlæggende idé om, hvor der er plads til forbedring. Derudover giver værktøjet også mulighed for, at du kan udbygge din forståelse af, hvilke elementer på en hjemmeside, der bidrager til at skabe en god oplevelse og god SEO.

Værktøjet kan findes på - https://pagespeed.web.dev/

Den stærkeste langsigtede markedsføring er en veludført SEO-strategi

Selvom SEO kan hjælpe dig til at få flere salg, flere konverteringer og dermed mere omsætning, er det ikke dets primære formål. SEO er nemlig i højere grad et markedsføringsværktøj end et salgsværktøj. Den primære grund er, at SEO øger kendskab og synlighed. Med en succesfuld SEO-strategi sker der specifikt det, at kendskabet til din virksomhed forøges blandt din primære målgrupper og dertil øges jeres synlighed i algoritmen, hvilket vil sige at flere mennesker eksponeres for din virksomheds brand og services. I længden kan det lede til helt vilde resultater, og organisk omsætning der førhen var helt utænkelig!

En gennemtænkt SEO-strategi, der er udført korrekt, vil sørge for, at jeres brand er ét af de første, som kunderne møder, når de søger efter bestemte services eller produkter. Det leder ikke direkte til salg, men hvis kunderne i jeres målgruppe ser jeres brand som et af de første på Google, vil de være mere tilbøjelige til at associere jeres brand med disse services. Dermed vil I blive en af de første virksomheder, som de tænker på, når de skal bruge den pågældende service – dette kendes også som ‘top of mind’, altså at I er det første kunden forbinder med et bestemt produkt eller service. I fagsprog kendes dette koncept også som ‘brand awareness’ eller ‘brand recognition’.  

For nogle kan dette lyde som en stor satsning, der ikke har garanti for resultater. Men dertil må vi nu engang sige, at sådan er det med enhver salgs- eller markedsføringsstrategi, og hvis nogen fortæller dig andet, så lyver de. For at opnå garanti med sin SEO og markedsføring, er det afgørende at have en partner, der forstår parametrene for succes og ved, hvordan de opnås i praksis. Som professionelt SEO-bureau ved vi præcis, hvordan man eksekverer på en strategi og opnår digital succes med søgemaskineoptimering. I modsætning til andre garanterer vi dig ikke en topplacering på få uger, for det kan ikke lade sig gøre! Dette er blot den barske realitet, men enhver der ved noget om emnet, og ikke bruger det som et billigt salgstrick, ved at det er korrekt. Man kan forbedre sin placering meget på kort tid med en målrettet plan, men de helt gode placeringer øverst på forsiden af Google kræver månedsvis af målrettet indsats for at opnå.  

Men det er slet ikke uopnåeligt, det kræver blot en plan og strategi, og det er derfor, vi er her! Som dit lokale SEO-bureau i Aarhus hjælper vi dig med at lægge en konkret plan, så du kan nå de helt gode placeringer og blive top of mind hos dine forbrugere! Vi lover dig ikke urealistiske resultater, vi fokuserer på konkrete indsatser og målsætninger, og vi holder jeg løbende opdateret på jeres udvikling, så I ved præcis, hvad I får for pengene! Hos os er der ingen billige salgskneb, vi fokuserer målrettet på jeres succeskriterier og sørger for, at I opnår dem.